Hvad siger din mavefornemmelse dig i dag i forbindelse med aktiemarkedet? Hvad føler du? Skal man købe, skal man sælge eller ingenting foretage sig?

En analyse fra Nykredits Koncernrådgivning viser, at stigningen i aktiemarkederne siden september 2011 er kommet fuldstændig bag på danske private investorer. C20-indekset er således i dag ca. 35 % over niveauet i september. Ifølge analysen har mange danske private investorer solgt massivt ud af deres aktiebeholdninger i denne periode og dermed gået glip af stigningerne på markedet.

Det understreger problemerne i at agere ud fra kortsigtede forventningsdrevne faktorer. Markedsudviklingen er i dag typisk styret af psykologi og omfanget af positive og negative informationer. Derfor spiller mavefornemmelser og følelser ofte en stor rolle i beslutningerne som private investorer foretager.

Mange aktieinvestorer vil huske 2011 for turbulensen på aktiemarkederne. Den europæiske gældskrise, tsunamien og den efterfølgende atomulykke i Japan samt det arabiske forår var med til at øge usikkerhederne i det allerede skrøbelige aktiemarked. Nogle af de helt populære danske folkeaktier oplevede store kursfald i de første 3 kvartaler af 2011. 4. kvartal i 2011 og de første par måneder af 2012 har sidenhen resulteret i en positiv udvikling for de fleste aktier i C20 indekset.

Ser man tilbage på strømmen af nyheder i 2011, kan man konstatere, at de gode og positive nyheder, stigende aktiekurser og stigende tiltro til verdensøkonomien lynhurtigt kunne erstattes af frygt for double-dip scenario, faldende aktiekurser og faldende tiltro til finansmarkederne. Hvad skal man så gøre som aktieinvestor, når alt den ene dag ser lyst ud, mens der dagen efter er panik på markederne?

Kan du skyde hurtigere end markedet?

Som aktieinvestor bør man søge at undgå at blive påvirket af den stemning bl.a. medierne skaber. Ofte er det for sent at reagere på nyheder, idet markederne, herunder supercomputerne og de professionelle aktører, dels har adgang til informationer, og dels er betydeligt bedre til at vurdere informationerne. ”Day-trading” handler for mange investorer om følelser og mavefornemmelser, snarere end kvalificerede valg.

Min ”mavefornemmelse” er klar: Det er kun fjolser og løgnhalse, der køber på bunden og sælger på toppen. Hvis man vil opnå et godt langsigtet afkast, skal man være med i ”gamet”. Som privat investor kan man ikke forvente kun at ramme de perioder, hvor aktierne stiger. Mange analyser viser, at gevinsten skabes på relativt få dage, mens tabene kommer over en længere periode.

Når det kommer til dine hårdtjente penge og pensionsmidler, så bør de investeres langsigtet i kvalitetsselskaber. Det er den langsigtede udvikling i aktiekursen, der er interessant. Denne udvikling skabes af selskaberne og ikke af markedet. Som aktieinvestor skal man derfor investere i kvalitetsselskaber og være tålmodig. Man bør ikke agere på mavefornemmelser og følelser.

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. Thomas Borgsmidt

    Det er altså noget pjat at anbefale aktier til private investorer – med mindre de engagerer sig i virksomhedens drift.

    Tager vi f.eks. bankaktier: her kan man ikke regne med kurserne. En “investor” kan f.eks. optage et banklån, hvor aktien ligger som sikkerhed – dette lån bruges til at købe bankaktier for – så stiger aktien, så låner man mere.

    En anden ting er, at aktier går illikvide: Dvs. når kursen er kommet op, så kommer den ikke ned igen, for ingen ønsker at tabe penge. Derfor vil man ikke sælge til billigere kurs.

    Hvis man ikke er til andet end passive investeringer, så¨er der statsobligationer.

    Et afkast på en aktie, der ligger over statsobligationsrenten bliver på et eller andet tidspunkt til et tilsvarende tab – hvis man altså er professionel investor. Måske med en lille gevinst.

    Er man ikke professionel og roder rundt inde på websider og praler – så er man i heldigste tilfælde én, der husker de gode investeringer og glemmer de dårlige. Men det kan man ikke leve af.

    Bestyrelser og ledelser elsker de små investorer, for dem kan man behandle som det passer én.

    En professionel investor ønsker indflydelse og bestyrelsesposter.

    Det er derfor man skal holde øje med, når store investorer smider deres beholdninger. Det ønsker de store investorer jo derfor at å stille med – så småfjolserne ikke opdager; men køber de aktier, som den store investor vil af med, fordi tilliden til selskabet er gået tabt.

  2. Bjarne Jensen

    Jeg ser da bestemt ingen grund til at private ikke skulle eje aktier i børsnoterede selskaber.

    Langt de fleste markeder er i dag så kontrollerede og gennemregulerede, at man er beskyttet som investor.

    Men selvfølgelig skal man – i øvrigt som ved alle pengeanbringelser – vurdere om der er sammenhæng mellem risiko og afkast.

    Det gælder skam også ved statsobligationer. Husk i den forbindelse på det lave afkast og at der ikke er korrigeret for omkostninger. Det betyder ofte, at selv et bankindskud giver bedre afkast på kort sigt.

    Selvfølgelig kræver det indsigt at passe på opsparingen. Hvor meget tid brugte du for resten sidste gang du handlede bil? Pris, kvalitet, service osv. Det er da også kompliceret – ikke sandt og mange penge.

    Hvis man ikke selv kan finde ud af at vælge investeringerne så kan man købe hjælp hos investeringsforeninger. De bedste af disse leverer faktisk ret fornuftige langsigtede afkast – og giver samtidig en god risikospredning.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites