Det er p.t. en meget udbredt holdning, at det er ”kvalitetstegn”, når selskaber udbetaler udbytte til sine aktionærer. Udbetaling af udbytte er udmærket, hvis der er tale om penge, som ikke kan forrentes i tilstrækkelig grad gennem investering i driften, og selskabet i øvrigt er velpostret nok. Men det er i større grad kommet til at handle om psykologi og en vurdering af virksomhedernes sundhedstilstand – udbyttebetaling opfattes ofte som sundhedstegn, mens manglende udbyttebetaling kan opfattes som svaghedstegn.
I princippet er der mange faktorer, som påvirker selskabers beslutninger om udbetaling af udbytte. En del selskaber udbetaler større udbytter til investorerne for at signalere, at selskabet har det godt, selvom pengene godt kunne bruges til at styrke kapitalgrundlaget. Andre tilbageholder større dele af overskuddet med henblik på ekspansion og yderligere investeringer i driften.
I dag er der heldigvis en tendens til, at selskaberne styrker deres kapitalgrundlag ved at udbetale mindre i udbytte. Det skyldes bl.a. den finansielle krise fra 2008, herunder bankernes manglende evne/lyst til at låne penge til selskaberne.
I årene før den finansielle krise, handlede det nærmest om at have så høj en gæld som muligt, hvilket står i skærende kontrast til tendenserne i dag – og i øvrigt min egen holdning til gæld. I dag er det derimod gået op for de fleste selskaber, at finansiel styrke sikrer økonomiske frihedsgrader – både i gode og i dårlige tider.
Du får dine egne penge – og bliver straksbeskattet
I den seneste tid har jeg i den danske presse bemærket en tendens til, at man vil have aktier til at ligne obligationer. Men aktier ER ikke obligationer og man kan/bør ikke forvente et fast cash flow (udbytter) som det er tilfældet med mange obligationer. Aktier er beviser på medejerskab i et selskab – og hvis det går godt, kan det principielt ok at betale udbytte. Udbyttebetaling skal ikke være en tradition, og mangel på samme bør ikke opfattes som svaghedstegn.
For hver gang der udbetales udbytte, svækkes selskabets kapitalgrundlag samtidig. En del selskaber vælger så alligevel at udbetale udbytte til stor ”glæde” for investorerne. F.eks. forstår jeg ikke, hvorfor Nordea deklarerer, at 40% af nettoresultatet skal udbetales til investorerne i form af udbytter, NÅR selskabet samtidig har brug for at forbedre kapitalgrundlaget!
Som investor skal du være opmærksom på, at det er ”dine egne penge” som du får tilbage fra selskabet i form af udbytter. Dertil kommer, at udbyttet bliver straksbeskattet, mens beskatning af kursstigninger vil blive udskudt til det punkt, hvor gevinsten realiseres.
Tænk langsigtet
For investorerne handler det om at finde de ”rigtige” selskaber at investere deres penge i. Hvis selskabet et år vælger ikke at udbetale udbytte, så er det ikke nødvendigvis et tegn på, at selskabet ikke har det godt. Ledelsen har måske planer om et evt. opkøb, ønsker at konsolidere eller at reducere sin afhængighed af bankerne. Husk nu på, at de penge du får tilbage i udbytte er dine egne penge.
Min pointe er, at man ikke skal være fikseret på udbytte. Sørg hellere grundlæggende for at finde gode solide selskaber, som viser en god og stabil økonomisk udvikling – på den lange bane.
Skriv en kommentar